Referat fra bestyrelsesmødet 24. marts 2025

Fællesvirket bestyrelsesmøde mandag d. 24/3-2025, kl. 18.30
Til stedet: Eva, Susann, Irene, Hans Peter og Amalie

Godkendelse af dagsorden  – OK
Godkendelse af referat – OK
Godkendelse af Amalie som referent

  1. Inden bestyrelsens byvandring med kommune, tirsdag d. d. 29. april 2025, vil vi gerne have en optegnet oversigt fra kommunen, så vi kan se, hvem der har vedligeholdelsespligt af de forskellige område.
  2. Skolens parkeringsplads ved Egebjergvang: Der er 4 ladepladser, men parkeringsskilt anfører kun, at der er to. Kommunen er kontaktet vedr. dette, de har lovet at se på det. Tjek om der er kommet styr på dette ved byvandring.

Bestyrelsen går en runde nogle dage inden byvandringen med kommunen for at rekognoscere. Der aftales en introgåtur dagen før den med kommunen, mandag d. 28. april 2025 kl. 16.00.

Bestyrelsen modtager gerne input fra Egebjergs beboere, hvis der er noget, der trænger til opmærksomhed, vi skal have særligt fokus på ved byvandringen. Send input til: Bestyrelse@egebjerg-ballerup.dk

Vi taler om manglen på bænke på velegnede steder, som fx på marken på bagsiden af Agernskrænten ved Glashuset, ud over marken mod Rosendahl.

Og der mangler også affaldsspande i området, fx ved bænken ud mod Nordbuen, hvor hundeejere smider deres fyldte hundeposer.

Kan vi i nærheden af kiosken få opsat en offentlig papcontainer, så vi slipper for pap, smidt på jorden foran kiosken.

3. Ændring af vedtægt.

Vores bank har krævet at § 6 andet afsnit ændres til: Formand og kasser er hver især tegningsberettiget.

Desuden foreslår bestyrelsen:

§ 2: ”Fællesvirket skal være inspirator og støtte ved oprettelse af foreninger/klubber og interessegrupper i kvarteret” ændres til ”Fællesvirket kan være inspirator og støtte ved oprettelse af foreninger/klubber og interessegrupper i kvarteret”.

4. Økonomi. Det har været udfordrende at inddrive kontingenter. Det er lykkedes at inddrive et par af de manglende indbetalinger overtaget fra den foregående bestyrelse, resten antages ikke muligt at inddrive. Der mangler kun få indbetalinger for 2024.

Regnskabet gennemgås og godkendes.

Hans Peter foreslår, at kontingentet nedsættes fra kr. 65,- til kr. 50,-, bestyrelsen er enig. Forslaget skal godkendes på Generalforsamlingen.

Abonnementet på el udtaget ved bålpladsen er afmeldt, ligesom hjemmesiden er opsagt, da den ikke vedligeholdes. Hans Peter påtager sig at lave en ny enkel hjemmeside, der vil koste ca. kr. 600,- årligt i abonnement. Bestyrelsen godkender dette.

5. Dato fastsættes for Generalforsamling, onsdag d. 14/5 kl. 17.30 i Fælleshuset.

Eventuelt: Irene har undersøgt muligheden for at afholde mindfulness arrangement i Egebjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *